JuliAugustSeptember 1September 2OktoberNovember
DecemberFebruarMarts

   
 
  Så er jeg endelig tilbage og igen er vores fronter skarpt optrukne. Der er forskellige opfattelser af hva' livet ska' indeholde. Men når Don Per må få Bryan-Ferry-hår, hvilket ser fuldstændig åndsvagt ud, hvorfor fanden må jeg så ikke få en piercing? Ja jeg spørg bare ... Jeg har nu målt hans hår til 7,5 cm og piercing-plagningen startede jeg ved de
4 cm. Nu må de sgu' snart gi' sig, skide campister.
I forstår jo nok at det her er skrevet lidt i det skjulte, men sandheden ska‘ jo frem.
 
 
På grund af den lidt trykkede piercing-
stemning, måtte jeg skaffe mig lidt alenetid
sammen med Helle – jeg tror hun er den nemmeste
at overtale. Så jeg lavede en plan – en perfekt plan, havde det bare ikke været for den skide frø, som lukkede ham ud i friheden.
   
Planen var enkel, jeg faldt tilfældigvis over et dejligt skirum med varme og lys, så jeg var sikker på at fjolset ikke frøs ihjel. Det var simpelthen for nemt at lokke ham ind i skirummet, og han var så nysgerrig at det lykkedes mig at stikke af mens han undersøgte rummet, der tilfældigvis ikke kunne åbnes indefra pga. et defekt dørhåndtag *tøhø*
 
 

Jeg løb i bedste alpeabehop fluks tilbage til Helle i Sydkaperen og startede plageriet. Planen havde garanteret virket, hvis ikke det var for den skide frø, som lukkede ham ud. Helle tvivlede alligevel på min skyld i dette drama.

 
  Jeg havde da ikke lagt mærke til at Per stadigvæk befandt inde i skirummet, da jeg løb hjem til Helle og puttede under dynen, det var trods alt lidt koldt.
 
 
  Det var jo noget værre lort, jeg stod jo til mega skideballe om morgenen, men øh syntes I jeg ligner en der angre, han er sgu for nem at narre.
  Jeg arbejder stadigvæk for min piercing, så der bliver virkelig fedtet igennem med guf til Helle. Hun ved jo ikke at jeg prutter i dem, og hun for-står heller ikke hvorfor at hun tager på i vægt ...

 

Jeg ved egentlig ikke hvordan det her billedet er endt i mit kamera, men det er okay jeg bruger det til at skræmme folk der kommer for tæt på. Sidste gang jeg brugte det var da jeg blev forfulgt af en portræt-tegner i Paris, jeg viste ham fotoet og sagde: Sådan så

jeg ud sidste gang jeg blev tegnet ... Han stak af, og jeg fik tid til at se noget kunst eller hva‘ det nu er de kalder det. Jeg syntes at det ligner noget fra en børnehave.