til startsiden
 


UGE 48
Venus er
i Firenze

UGE 49
Sydkaperens
hjemegn i
Toscana

UGE 49
Toscana i
regnvejr

UGE 49
Gratis strøm
og søudsigt

UGE 50
Stellplatz med
indlagt hund og
Per som mekaniker

UGE 50
Colosseum
og en pose
blandede ruiner

UGE 50
Peterskirken,
så bliver det
ikke større

UGE 51
Så kom naboerne
- hvem sagde
trængsel?

UGE 51
De 3 ting

UGE 51
Jul i Pompei
og 1. juledag
med udsigt

UGE 52
Kan man gå
til Pompei?

UGE 52
2 fluer med
ét smæk

UGE 52
Afsted til
Sicilien

UGE 52
Etna, nu
med skiløbere

UGE 52
Bikinidamer i
Villa Romana

UGE 52
Nytår i Palermo
-en by med
tidslommer

 
UGE 52 - Afsted til Sicilien
Arme søren, han bliver pisket op før fanden får sko på ... og det er hans ferie, og dagen i dag var ingen undtagelse. Vi skulle gerne fra Pompeji til Sicilien i ét stræk, en køretur på 550 km og helst inden det blev mørkt, det sker jo allerede omkring 17-tiden. Nej vi er ikke mørkeræd, men chancerne er større i dagslys for, at finde en af de få campingpladser, der har åbent i vintersæsonen. Det er svært nok, at finde en campingplads eller stellplatz i dagslys pga. italienernes lidt pudsige måde at skilte på – eller manglende skiltning. Men når først det er mørkt, og Magnus ikke kan finde gaden, eller rutebeskrivelsen i camping/stellplatz-bogen er elendig, er det sgu lidt trist – og man syntes lige pludselig at pladserne/gaderne ser lidt for skumle ud, til bare at campere på.
Nårh det var en længere historie ... Billedet ovenover er taget da vi venter på at blive sejlet til Messina på Sicilien. Alle bilister holdt pænt og ventede, alt i mens en havnekontrollør ivrigt fløjtede løs på sin lille fløjte ... en anelse hidsigt. Men fanden tog ved alle bilisterne, da der blev fløjet klar til afgang, her var det kun jungleloven der gjaldt – alle mod alle.
 
 
Vi kom hele ombord, sejlturen tog 30 min og da vi landede i Messina var det blevet mørkt. Planen var at vi skulle overnattet på en stellplatz 40 km syd for Messina, men vi måtte simpelthen opgive at finde den. Først jog Magnus Sydkaperen ned gennem hovedgaden, der var pænt smal, men Per klarede ærterne, og det passede ikke Magnus. Han tog hævn, og lokkede os ned på en meget mørk og smal vej, der endte i en tunnel, som vi ikke kunne komme igennem. Jeg måtte ud med lommelygten og hjælpe Per med at bakke til en større plads, hvor det var muligt at vende ... i sådanne situationer tager man ikke billeder, selvom det ville være sjovt bagefter.
Næste forsøg var en campingplads, der skulle ligge i nærheden. Vi endte med at spørge om vej, og havde det ikke været for hjælpen, så havde vi heller ikke fundet den ... de er tossede de romere.
 
 
 
Det er altså lidt sjovt at vågne op, og se hvor pokker man har overnattet. Det er ikke altid der hvor man tror ... Her var da ganske nydeligt.
startside_index