til startsiden
 


UGE 48
Venus er
i Firenze

UGE 49
Sydkaperens
hjemegn i
Toscana

UGE 49
Toscana i
regnvejr

UGE 49
Gratis strøm
og søudsigt

UGE 50
Stellplatz med
indlagt hund og
Per som mekaniker

UGE 50
Colosseum
og en pose
blandede ruiner

UGE 50
Peterskirken,
så bliver det
ikke større

UGE 51
Så kom naboerne
- hvem sagde
trængsel?

UGE 51
De 3 ting

UGE 51
Jul i Pompei
og 1. juledag
med udsigt

UGE 52
Kan man gå
til Pompei?

UGE 52
2 fluer med
ét smæk

UGE 52
Afsted til
Sicilien

UGE 52
Etna, nu
med skiløbere

UGE 52
Bikinidamer i
Villa Romana

UGE 52
Nytår i Palermo
-en by med
tidslommer

   

UGE 51 - De 3 ting
I dag er det Sørens 55 års fødselsdag (d.23.december), han har bestemt at der er 3 ting som han vil se i Rom. Det Sixtinske Kapel i Vatikanet, Trevi-fontænen og Den Spanske Trappe.
Per og jeg havde lavet en rute, så vi slap for at bruge tid på at fare vild. Det krævede bare at fødselsdagsbarnet skulle tidligt op ellers kunne vi ikke nå at se det Sixtinske Kapel, der allerede lukkede indgangen kl. 12.20.
Kl. 07.15 stod vi ved sporvognen ved stellplatz’en og en time efter (med effektiv transport), stod vi ved ind-gangen til en af verdens betydeligste kunstskatte; Vatikan Museerne. Selvom vi var ankommet ½ time før åbningstid, var køen allerede 150 m lang. Kl. 08.45 blev indgangen åbnet og det gik rimeligt hurtigt med at sluse folk ind, så vi slap for at spilde tiden i en kø.

 
 
Vi havde læst i vores turistbøger, at det skulle være muligt at følge forskellige ruter, alt efter hvad man var interesseret i at se på museet. Men der var italiensk skiltning, så skiltning til det Sixtinske Kapel viste alle veje. Det blev en tur på 2 timer før vi endte i Det Sixtinske Kapel, men så havde vi også set lidt egyptisk kunst, Rafael-salene, kort-salene, mine Etrusker og meget mere.
   
Her stod vi så, alle 4, og var ved at vride nakken af led for at se på Michelangelos fresko udsmykkede loft af Skabelsesberetningen – jo det var overvældende flot ... interessant at se hele maleriet af Guds skabelses af Adam og Eva og ikke bare E.T.-finger-beskæringen.
 
Herefter gik turen i bus til Trevi-fontænen, vi passerede dog Colosseum på bedste amerikaner-manér dvs. set fra bus. Trevi-fontænen skal ses, jeg har endnu ikke set nogen billeder eller postkort der yder fontænen den respekt som den fortjener. Sådan en husgavl vil vi gerne have på Ærø, hvis det kan lade sige gøre. Fontænen er enorm og fuldstændig integreret i gavlen, samtidig med at det virker som om, at figurerne (Neptun og 2 tritoner der kæmper med 2 søheste) prøver at vriste sig fri af selve marmoren – forstår I det? Sagnet siger at hvis man kaster penge i fontænen, så kommer man tilbage til Rom, så det er ikke tilbedelse af guderne, naboerne har gang i, næh ren og skær frås af penge *smil*.
 
 
Ikke langt fra Trevi-fontænen ligger Den Spanske Trappe. Trappen over alle trapper og Roms omdrejnings-punkt. Her har været et mylder af mennesker alle de gange Per og jeg har passeret pladsen, og i dag var ingen undtagelse. Vi tog hele turen op til toppen, hvor vi nød udsigten.
De tre ting var nu blevet opfyldt og godt trætte i benene, besluttede vi at hvile os lidt. Hvad var mere oplagt end at gå i biffen? Vi så ”Narnia” på original sprog og med italienske undertekster. Det var en biftur, der starte præcis kl. 16.30 uden reklamer ... 1 2 3 så var filmen i gang, og man skulle næste tro at det var en helaftensfilm siden der var en slikpause undervejs ... men det var det altså ikke. Aftenen blev afsluttet på en lokal toscansk restaurant, hvor vi fik et overdådigt måltid med alt hvad hjertet kunne begære *mums*
 
 
startside_index