til startsiden
 


UGE 48
Venus er
i Firenze

UGE 49
Sydkaperens
hjemegn i
Toscana

UGE 49
Toscana i
regnvejr

UGE 49
Gratis strøm
og søudsigt

UGE 50
Stellplatz med
indlagt hund og
Per som mekaniker

UGE 50
Colosseum
og en pose
blandede ruiner

UGE 50
Peterskirken,
så bliver det
ikke større

UGE 51
Så kom naboerne
- hvem sagde
trængsel?

UGE 51
De 3 ting

UGE 51
Jul i Pompei
og 1. juledag
med udsigt

UGE 52
Kan man gå
til Pompei?

UGE 52
2 fluer med
ét smæk

UGE 52
Afsted til
Sicilien

UGE 52
Etna, nu
med skiløbere

UGE 52
Bikinidamer i
Villa Romana

UGE 52
Nytår i Palermo
-en by med
tidslommer

 
 

UGE 50 - Stellplatz med indlagt hund
og Per som mekaniker

Så ankom vi endelig til Rom, efter at have trillet lidt rundt, bare for at få tiden til at gå. (Her er en kommentar til Annelise, der har bemærket at der er nogle af de gule prikker på landkortet, der ikke lænker til nogen web-side. Det er simpelthen steder, hvor vi har overnattet og ikke uploadet nogen billeder eller historie til – rolig Annelise, du skal nok få alle billederne at se.
Vores stellplatz ligger 20 min fra Roms hovedbanegård, hvis man tager sporvognen (som de kalder Tram), hvis man vælger at tage bussen som også går til hovedbanegården tager det mellem 25–55 min. alt efter hvor meget trafik der er. Det fortæller lidt om det bilkaos der hersker. Her kan en 2-sporet vejbane sagtens blive til 5–7 baner. Her bliver man overhalet fra alle sider. Her holder ingen tilbage for hinanden heller ikke udrykningsfartøjer. Her er kun én regel der gælder, og det er MIG; MIG og selvfølgelig MIG.

 
 
Der er ingen der dytter, ingen uheld (tilsyneladende), ingen sure miner, men et hav af totalt bulede biler. Hvad kan man ellers forvente, når det at få en parkeringsplads indebærer at man skubber lidt til de andre parkerede biler, eller bare vælger at holde i krydset, fodgængerovergangen, eller bare midt på vejen? Grønt i et fodgængerfelt betyder gå – men på eget ansvar! Så vi har lært bare at gå over vejen, kigge lidt hurtigt til siderne, og ikke få øjenkontakt med bilisterne, så holder de tilbage for én, jo mere ligeglad man virker, jo mere holder de for én – meget underligt. Per har fuldstændig overtaget kørslen, hvilket jeg er meget glad for. Han har meget hurtigt lært de italienske bilmanér, hvordan mon det skal ende på Ærø? Per mener at det ikke bliver noget problem, da der hverken er trafiklys eller motorveje på Ærø *hmm*
 
 
 
Stellplatz’en vi bor på har plads til 150 autocampere, men lige nu er vi kun 2, så her er masser af plads. Vores stellplatz-bestyrer som er den eneste af de 5 ansatte, der taler engelsk, har reservationer på 120 autocampere der kommer til jul, så der skal nok blive trængsel, men på det tidspunkt er vi over alle bjerge ...
 
 
 

Leika som vores stellplatz-hund hedder, har til job at passe på gasflaskerne samt at virke farlig. Men hun keder sig vist lidt, så hun har besluttet at underholde os og holde vagt ved Sydkaperen.

Så har I måske undret jer lidt over hvad Per leger? Han er så ment bare i gang med at smøre vores fjedre, der er begyndt at knirke igen. Får at undgå at han sviner hans tøj til, kræver det altså dette meget lækre outfit – godt at temperaturen er +14°.

 
 
startside_index