til startsiden
 


UGE 48
Venus er
i Firenze

UGE 49
Sydkaperens
hjemegn i
Toscana

UGE 49
Toscana i
regnvejr

UGE 49
Gratis strøm
og søudsigt

UGE 50
Stellplatz med
indlagt hund og
Per som mekaniker

UGE 50
Colosseum
og en pose
blandede ruiner

UGE 50
Peterskirken,
så bliver det
ikke større

UGE 51
Så kom naboerne
- hvem sagde
trængsel?

UGE 51
De 3 ting

UGE 51
Jul i Pompei
og 1. juledag
med udsigt

UGE 52
Kan man gå
til Pompei?

UGE 52
2 fluer med
ét smæk

UGE 52
Afsted til
Sicilien

UGE 52
Etna, nu
med skiløbere

UGE 52
Bikinidamer i
Villa Romana

UGE 52
Nytår i Palermo
-en by med
tidslommer

 
UGE 49 - Toscana i regnvejr
Efter vores mislykkede nysgerrighedstrip i Sydkaperens hjemegn besluttede vi, at så kunne det også være lige meget, nu ville vi drage ud i Toscanas smukke landskab. Og nej billedet ovenover er IKKE fup, jeg har ikke tal på hvor mange regnbuer vi så den dag. Byen hvor regnbuen ender hedder San Gimignano og er en gammel middelalderby, og det er ikke skyskrabere I kan se på billedet, det er tårne. Det skulle være en by man ikke kører forbi, så vi stoppede – selvfølgelig.
 
Kun for at finde ud af at det simpelthen måtte være en turistfælde, selvom byen havde en bryllupsfresko-serie fra 1300-tallet, og som Per ville udtrykke det … så er det bare en undskyldning for at kunne se på lidt hud – altså middel-alderporno. Byen mindede om den gamle by på Rhodos, med små smalle
 

gyder, hvælvinger, kirker, brønde og ikke mindst et hav af restauranter, is-barer & souvenir-
shops.

 
 
 
Selvom det i perioder pissede ned da vi kørte igennem Toscana, var landskabet alligevel over alt forventning, et bølgende, farverigt og bakket landskab. Vi syntes trods regnen at det var utrolig smukt, her må være overdrevet smukt i foråret/sommeren når solen har fået lidt mere magt. En god køredag der sluttede med at vi fik handlet, det vil sige fyldt køleskab og fryser op, så nu kan vi klare os lidt igen. Dagen før havde vi succes med at skaffe vores første italienske gas, selvfølgelig igen med en anden omformer/adapter, der er INGEN standarder på gasflasker/udstyr i Europa. Men en sød tankpasserpige (den eneste der kunne tale lidt engelsk) fik os guidet hen til en campingbutik i den næste by (La rosa). Her kunne vi købe vores remedier, så vi ikke lige pludselig stod uden varme, madgas og køleenergi – nu kører det for Sydkaperen.
 
 
  Italiensk charme – 5 meter fra jernbanesporerne bliver man gjort opmærksom på ubevogtet spor,
husk at se til højre og venstre,
nåede du det?
startside_index