til startsiden
 


UGE 48
Venus er
i Firenze

UGE 49
Sydkaperens
hjemegn i
Toscana

UGE 49
Toscana i
regnvejr

UGE 49
Gratis strøm
og søudsigt

UGE 50
Stellplatz med
indlagt hund og
Per som mekaniker

UGE 50
Colosseum
og en pose
blandede ruiner

UGE 50
Peterskirken,
så bliver det
ikke større

UGE 51
Så kom naboerne
- hvem sagde
trængsel?

UGE 51
De 3 ting

UGE 51
Jul i Pompei
og 1. juledag
med udsigt

UGE 52
Kan man gå
til Pompei?

UGE 52
2 fluer med
ét smæk

UGE 52
Afsted til
Sicilien

UGE 52
Etna, nu
med skiløbere

UGE 52
Bikinidamer i
Villa Romana

UGE 52
Nytår i Palermo
-en by med
tidslommer

 
UGE 48 - Venus er i Firenze
Så fik jeg set damen, som jeg er vokset op sammen med, som grafiker. Det er måske lidt uheldigt, men jeg syntes faktisk at mit tegneprogram Illustrator har en bedre udgave af Venus, i deres startvindue, end selve Uffizi-museet havde hængende på deres væg, men jeg fik set Botticellis Venus Fødsel. Maleriet var større end jeg havde regnet med, men noget falmet, selvom det er nyrestaureret. Samtlige trykkere der har skulle gengive det maleri må havde tænkt ... det trænger sgu til lidt farve, for alle postkort og plakater er total farvestærke ... meget misvisende eller måske mere tro mod originalen? Selve Uffizi-museet har en plan om at bliver større end Louvre i Paris, en ombygning der skulle blive færdig i år 2006/07. Totaloplevelsen ved at gå rundt i Louvre, vil blive meget vanskelig at slå. Det vi så af Uffizi’erne (faktisk det hele) nåede ikke Louvre til sokkeholderne. Vi havde måske kunne få lidt mere ud af besøget, hvis vi havde haft mulighed for at få fingrene i deres oldnordiske kassette-audio-walkman fra 70’erne. Kravet for at leje audio-walkman’en, var deponering af et pas – vi er i fucking EU, vi har ikke vist vores pas nogen andre steder … HALLO. Alle andre steder har vores Visa-kort (uden foto) været nok … STRAM OP. Tak til Da Vinci for Bebudelsen, det gjorde da at besøget udover Venus ikke var helt spilt.
 

 
Endnu engang beviste italienerne, at man selv skal tage vare på sit eget liv. Hvis du vil nyde udsigten fra Domkirkens kuppel, så er det på eget ansvar (samme regel gælder også i trafikken). Her når min mave altså at slå en kolbøtte, når gitteret kun går en til navlen. Vi fik bogstaveligt talt kravlet rundt på kuppelen, imellem taget, uden på taget, og indvendig på kuppelen. Alt imens vi nød udsigten indvendig som udvendig, og glædede os over endnu engang, at vi var her uden for sæsonen. Jeg ville ikke have brudt mig om, at være klemt fast i nogen af de smalle, stejle kuppelgange, der både skulle bruges af opadgående og nedadgående turister.
 
   
 
Nej han er
ikke forkølet,
men sur over at jeg ikke gad tage et foto af ham, så måtte han jo selv tage affære ...
 
           
startside_index
Fortsættes på næste side