til startsiden
 


UGE 48
Venus er
i Firenze

UGE 49
Sydkaperens
hjemegn i
Toscana

UGE 49
Toscana i
regnvejr

UGE 49
Gratis strøm
og søudsigt

UGE 50
Stellplatz med
indlagt hund og
Per som mekaniker

UGE 50
Colosseum
og en pose
blandede ruiner

UGE 50
Peterskirken,
så bliver det
ikke større

UGE 51
Så kom naboerne
- hvem sagde
trængsel?

UGE 51
De 3 ting

UGE 51
Jul i Pompei
og 1. juledag
med udsigt

UGE 52
Kan man gå
til Pompei?

UGE 52
2 fluer med
ét smæk

UGE 52
Afsted til
Sicilien

UGE 52
Etna, nu
med skiløbere

UGE 52
Bikinidamer i
Villa Romana

UGE 52
Nytår i Palermo
-en by med
tidslommer

   

UGE 52 - Nytår i Palermo,
en by med tidslommer
Nytårsaften ankom vi til Palermo og stellplatz’en blev fundet i første forsøg. Efter et glas vino travede vi alle 4 ind til byens centrum, en gåtur på 3–4 km, der føltes som en evighed. Vi endte ved en Ristorante med en nytårsmenu, som vi ikke anede hvad gik ud på. Søren tjekkede om vi kunne få et bord, det kunne godt lade sig gøre, vi var bare lidt tidligt på den, vi måtte komme tilbage kl. 20.00. Vi brugte tiden på at kigge lidt på byen og dens domkirke. Jeg har kåret til den grimmeste dom-kirke vi har set på vores vej, men én titel er jo bedre end ingen. Her kunne man virkelig snakke om en blandet landhandel fra gotisk, barok til arabisk stil, her var ikke sparet på noget. Ligeså spændende (grim) som kirken var ude ligeså intetsigende var den indenfor. Sådan er det vist med hele Palermo, her er alle stilarter alt efter hvilket kvarter man vandre i, det virker som om at man opholder sig i forskellige tidslommer.

 
 
 
 
 
 
Nytårsaften endte med fuldstændige proppede maver, har ikke tal på hvor mange forskellige fiskeretter vi fik. Vi oplevede tryllekunst, bingo på italiensk, hvilket er lidt svært når man ikke har styr på tallene og sluttede af med italienske lykkeønskninger for det nye år – en underlig aften *smil*
Nytårsnat tilbragte vi i Sydkaperen og naboerne sendte sig selv på hotel. Dagen efter skinnede solen fra en skyfri himmel, så der var ikke andet for end at spænde cyklerne af Sydkaperen og få rørt bentøjet.
 
 
 
Nu har I måske undret jer over hvad den mystiske figur laver på vores side ... det er Vagn the Faun. Søren måtte simpelt-hen eje ham efter at han havde set ham ved indgangen til Pompeji. Om morgenen da vi forlod Pompeji, var Søren lige ude på en lille vandring, der resulterede i at han kom hjem med Vagn. Nu ligger Vagn i Sydkaperens kælder og håber på at han bliver taget med til Hvidovre til han nye hjem.
 
 
Her er Søren i gang med at udtænke en plan for hvordan Vagn kommer sikkert med hjem
 
 
 
  Her er Søren og Birgit igang med at bedøve Vagn, så han ikke laver ballade i flyvet.
 
Kære naboer ... tak fordi I gad komme og besøge os i vores lille bitte hjem. Vi håber at fridagene var det værd ... knus fra Per og Helle.
 
Til Søren og Birgit
Indfriet forventninger,
spændning om udfaldet,
glæden ved gensyn.
Gennem venskab og prøvelser,
opleves fælles indtryk.
Samles ny energi, til nye oplevelser
Tak for turen.
             
 
Efter at vi havde afleveret Søren, Birgit og Vagn the Faun i Palermos lufthavn, måtte vi endnu engang søge læge til Sydkaperen. Det var ikke noget alvorligt, det var bare hofterne der trængte til lidt smørelse, men det havde vi jo prøvet i Stutt-gart. Per havde ellers selv prøvet at spraye de steder hvor knirkeriet kom fra, men uden held. Fiat-værkstedet som lå lige over for stellplatz’en løste problemet for os.
 
Efter at vi havde fået Sydkaperen smurt, var vi hos optikeren,
hvor Per fik bestilt et par nye briller, som vi kunne hente senere på aftenen. De gamle briller var vist slidt op og mødet med en bog gjorde ikke stabiliteten bedre ...
 
 
 
   
Mens vi ventede på Pers nye briller (nu med blåt stel), besøgte vi Cappella Palatina der havde til huse i Siciliens regeringsbygning. Grunden til at jeg gerne ville se stedet, var på grund af kapellets loft, der skulle være et blåt mosaik-vidunder (ja ja jeg er vild med mosaik). Endnu engang blev vi snydt, vi så kapellet der i øvrigt havde nogle sindssyge flotte mosaikker i guld, men loftet var under restaurering så det var pakket ind i lærred og stillads – mega gab.
startside_index