til startsiden
 


UGE 44
Paris, Paris
og atter Paris

UGE 45
Versailles,
skal ikke besøges
om mandagen

UGE 45
Mudder
i Normandiet

UGE 45
D-dag og 70
meter broderet
tegneserie

UGE 45
Mont St. Michel,
som taget ud af
et eventyr

UGE 45
Fransk
Stonehenge
i Bretagne

UGE 45
Hottentotboliger
eller var det
Troglodyt?
Svampemuseum

UGE 46
I nærheden af
den italienske
grænse, slapper af

UGE 47
Bondegårdsferie
i Milano

UGE 47
Milano,
ja tak

UGE 47
Kage efter vægt
og manglende
Ferrari-ur

UGE 48
Pisa - sagde
du skævt?

 
 
UGE 44 - Paris, Paris og atter Paris Endelige lykkedes det at komme til Paris. Vi bor på en campingplads i ud-kanten af parken Bois de Boulogne, 7 km fra Eiffeltårnet. Cyklerne er hægtet af Sydkaperen og sommertøjet er atter fundet frem. Men jeg tror snarer, at jeg måske skal iføre mig en Michelin-dragt!
 

 
Første dag på cykel i Paris, og jeg skal selvfølgelig lave et megastyrt i Boulogne Parken. Denne gang skete der ikke noget med knæet, kun højre skinneben, ankel og venstre hånd. Ja ja, der blev ikke taget noget billede af selve styrtet.
Per blev skide sur, men hva’ fanden der skete jo ikke noget, og der er jo nogen som skal stå for underholdningen
– jeg vidste da ikke at kantstenen var så høj
 
 
Nårh men efter mødet med kantstenen, blev der lige rettet på nederdelen, og skaderne blev renset med vand. Det næste spændende på vores cykeltur var Triumfbuen. De fransk-mænd kan altså noget med rundkørsler. Der er 12 boule-varder der mødes, og i midten af larmen fra dyttende biler og busser, står Triumfbuen til minde om alle Napoleons sejre. Vi kiggede på hinanden, og spekulerede over hvordan vi skulle kommer ud på midten af pladsen. De har da også tænkt på alt, de franskmænd. Der var selvfølgelig en tunnel under gadeplan. Her vraltede vi så af sted, i bedste lemming-stil, side om side med japanere, amerikanere og europæere.
Fra Buen, er der jo kun én vej videre når man er turist, og det er ned af Champs Élysée – dog som de eneste turister på cykel, man skulle ikke tro at det var søndag med alt den trafik. Vi nåede helskindet ned til Place de la Concorde, det var altså guillotienpladsen, hvor hovederne havde rullet en gang i slutning af 1700-tallet. Guillotinen var blevet skifte ud, i starten af 1800-tallet, med denne 3000 år gamle obelisk fra Ramses d. 2. grav *hmm*
 
 
 
Fra obelisken til Seine, som vi ivrigt cyklede langs med, alt i mens, vi kig-gede på alt det der flød på floden – fine restauranter, turbåde, speedbåde og husbåde – vi endte med at komme længere og længere væk, til sidst var Eiffeltårnet næsten kun en streg mod himlen. Vi besluttede at det var tid til at vende om, og målet var en tur op i Eiffeltårnet *ha ha*

Her kunne man stå i kø til næste morgen, hvis man gad, og det var lige meget om man valgte at tage trapperne i stedet for elevatorerne. Vi prøver lykken en anden dag. Tænk at tårnet blev bygget dels til minde om 100-året for revolutionen og verdens-udstillingen i 1889, og planen var egentlig efter 20 år, at det bare skulle rives ned – de er godt tossede de franskmænd. Det var godt at de kom på andre tanker, for det er en imponerende stålkonstruktion.
 
 
 

Inden cykelturen hjem, måtte vi lige have lidt at styrke os på ...

Vi endte med at havde cyklet ca. 24 km den dag!