til startsiden  
 


UGE 39-41
Danmark ska'
man så ta' foto's?

UGE 42
Hamburg,
havn, vand
og kulde

UGE 42
Harzen,
Bloksbjerg

UGE 42
Harzen,
Goslar

UGE 42
Hotel under
åben himmel

UGE 43
Trier, en romersk
by i Tyskland

UGE 43
Metz, første
stop i Frankrig

UGE 43
Verdun,
tusinde af kors

UGE 43
Så er der
Champagne

 

 
   
UGE 43 - Verdun, tusinde af kors  
Her er Pers kommentar til Verdun: Jah det er jo et kæmpe område og det er jo lang tid siden ...  
   

Så kan jeg jo undres lidt over, hvorfor vi stopper i denne by, der nu er center for verdensfred og menneskerettigheder. Hvis det bare er fordi, at det er vejen til Paris, så behøvede vi jo egentlig slet ikke stoppe, så kunne Per jo bare jokke på speederen og så var vi kommet tidligere til Paris. Man kan da ikke andet end at føle sig berørt af byen, eller nærmere dens omegn, der har været slagmark for krigens rædsler. Overalt hvor man begiver sig hen, er der mindetavler og kirke-gårde fyldt med kors på snorlige rækker. På disse slagmarker har over 800.000 soldater under 1. verdenskrig mistet deres liv. Billederne er fra Ossuair de Douamount, hvor der er begravet 15.000 identificerede soldater med hver deres kors. Derudover er der et mindehus (benhus) hvor der befinder sig 300.000 uidentificerede soldater ...

 
   
 

 
 
 

Her er vi på vej ind i et audiovisuelt militær-museum, der fortæller om Ver-duns historie under 1. verdenskrig. Det var nok et museum, vi godt kunne have været for uden. Det var ikke synderligt godt på trods af den engelske audiotur, men frøerne tror altså, at de snakker bedre engelsk end de gør.

Her er vores uautoriserede stellplatz, endnu engang starter vi en stellplatz op. Vi snakkede om, at vi skulle gå rundt og indkassere stellplatzleje. Til venstre ses indgangen til militærmuseet, der var indrettet i kælderen på en af byens gamle fæstninger

 
 

Billedet nedenfor er ikke taget i Verdun, men i en forstad til Paris (Varreddes, 60 km). Her hastede vi til, efter vi om morgenen i Verdun vågnede op, og gjorde klar til at køre til Épernay, der ligger i Champagneområdet. Men men men Sydkaperen var ikke helt klar. Den blev ved med at brænde sikringen til højre forlygte og – lidt underligt – venstre baglygte. Og nej … vi har ikke bytte om på nogen ledninger, da vi ordnede kofangeren. Jeg overtalte Per til at køre tættere på Paris, for så kunne vi ringe til SOS. I håb om at de ville hjælpe med evt. at henvise til autoværksted, der havde tjek på sikringsproblemet. Det kunne vi godt have sparet os, SOS ville da SK... på vores problem, selvom at vi ikke kunne køre om aftenen, efter som vi ikke kunne tænde lyset uden at springe sikringen – TAK SOS – TAK for ingenting. Nu må vi sætte vores lid til Freddy eller Fiat.

 
 
Men en sikring skal ikke øde-lægge vores humør. Lyset er slukket og Syd-kaperen kører i øjeblikket kun om dagen, og lige så snart at vi øjner en Fiatforhandler, slå vi et smut forbi
startside_index