til startsiden
 


UGE 35
Pineda de Mar
Camping Enmar

UGE 36
Barcelona

UGE 36
Restaurant
Els Senglars

UGE 36
Dali, Lus,
blåmuslinger,
regn og afrejse

UGE 37
Camping
Nautic Almata

UGE 37
Vi prøver igen ...
Dali Museum

UGE 37
Tilbage til Frankrig
Stellplatz Albi

UGE 38
Camping
Le Clou

UGE 38
Hulermalerier
og grotter

UGE 39
Oktoberfest
i München

UGE 39
Quickstop
- Berlin

 

Hva’ mon
der gemmes i posen?

Klikkede
du på den?
 
 

UGE 39 - Oktoberfest i München
Fra hulemalerier til ølfest i München, det kræver en forklaring. Vi fik en mail fra Ulla, der inviterede os til fødselsdag d. 2. oktober. Hun er godt tosset, tænkte vi, men om morgenen, dagen efter, kiggede vi på hinanden og sagde i kor ... lad os tage røven på Ulla. Vi tager hjem, og sådan blev det. Vi ræsede igennem Frankrig, målet var at være et par dage i Berlin, da denne by stadigvæk ikke er færdigudforsket for vores vedkommende. Det blev til en overnatning på den tyske side i Müllheim (Mulhouse). Hvor vi, som de eneste, overnattede på Gasthause Kreuz, der gav fri stellplatz til besøgende på deres restauranten, det var jo en god måde at slippe for at lave aftensmaden på.

Tidligt op næste morgen (så tidligt at vi for første gang, skulle køre i morgenmørke) Vi ræsede af sted og først da vi passerede Nürnberg, hvor man på motorvejen har 2 valg: nord (Berlin) eller syd (München), gik det op for Helle at der var Oktoberfest i München. Vi drejede mod syd og endte i Oktoberfesten, sammen med hundredetusinde andre turister – en rar lille omvej på et par hundrede kilometer.

Vi overnattede på en fuldstændig proppet campingplads, hvor samtlige gæster skulle til ølfest, en anelse anstrengende. Efter at have været til selve ølfesten, måtte vi konstatere at det var temmelig opreklameret. Med lidt ond vilje, kunne man sige, at det bare var Bakken gange 3, dog med nogen enorme store øltelte. Hvor det mildest talt er umuligt at få en siddeplads, hvilket man SKAL have for at få serveret en øl. Havde man ikke reserveret bord – helst et år før – skulle man ankomme til ølteltene når de åbnede om formiddagen, og så blive på sin plads til den bitre ende, dvs. til kl. 23.00, hvor ALT lukkede ned, og selve festpladsen forvandlede sig til et mylder af fulde folk. Det sjoveste ved ølfesten var dog, at omkring 25 % af de besøgende, kom som Hans og Heidi, noget som Helle absolut måtte prøve
.

Billederne i toppen er faktisk de eneste vi har af festivitasen, lidt ærgerligt, men vi rejste videre før planlagt ... vi havde fået nok ølfest.

startside_index