til startsiden
 


UGE 1
Røg og rumlen
på vulkanøen
Stromboli

UGE 1
Nu med grill
på stranden

UGE 1
Matera
- Gibsons
Jerusalem

UGE 1
Trullihuse i
Alberobello

UGE 1
I jordens indre,
sidste stop før
Thailland

UGE 2-6
Thailand
- på stranden
til solen går ned

  UGE 1
Røg og rumlen
på vulkanøen
Stromboli
 
 
 
 

Fra Palermo gik turen videre til Milazzo, en strækning der ikke bestod af andet end tunneller der blev afløst af broer. Men at vejene sydpå i Italiens land skulle være i dårligere stand end vejene nordpå, passer simpelthen ikke. Jeg er lige ved at tro, at de bedste veje vi har kørt på ligger på Sicilien. At italienerne samler deres broer (som der er mange af) i sektioner af 15 meter, med samlinger der er 15 cm bredde og 2–3 cm. dybe, er jo en helt anden sag, og at det er skyld i at alt i Sydkaperen hopper og danser *smil*

 
 
 

Fra denne lille søvnige turistby, afgik der en flyvebåd til vulkanøen Stromboli kl. 7.25 næste morgen.

 
Sejlturen tog 2½ time – utroligt at jeg fik Per overtalt til at tage med. Vi ved jo alle, hvordan han har det med havet. Havet var roligt og flyvebåden behagelig, så sejlturen var på ingen måde slem, og hvad skulle kunne gå galt, når vi havde øl, vand og hjemmesmurte madpakker med?
Kl. 10.00 blev vi læsset af på Stromboli, som var flyvebådens endestation. Her stod vi så, på strandens sorte sand, og kiggede undrende på alle advarsel- og flugtvejeskiltene, der skulle følges hvis vulkansirenen gik i gang. Øen er – helt bogstavelig talt – kun en vulkan, hvor 2 parasitbyer, kun adskilt af vulkanen, klæber sig fast ved foden af den – underligt sted at vælge at bo.
I Milazzo havde vi forsøgt at få lidt information om Stromboli, men som alle andre steder vi har været, så er det praktisk talt umuligt at få informationer om andre byer/steder end den by man er i. Der skulle ifølge turistbureauet være guidede ture som man kunne tilmelde sig når man ankom – ha ha den var god. Alt var lukket ned for sæsonen, kun en håndfuld hårdføre trekking-turister med hele udstyret på ryggen, trodsede advarselsskiltene mod at trekke uden guide. Vi skulle ikke nyde noget, det plejer ellers ikke at holde os tilbage, men uden kort og information, valgte vi at blive ved foden af vulkanen. Vi kan nu bryste os af, at have været så tæt på en vulkan, at vi kunne lugte svovlen, se røgskyen og høre dens rumlen – det lyder næsten som tordenvejr.
Mens vi var på Stromboli
har vores mobilos
haft et vulkanudbrud,
så nu flyder displayet med lava
... den er vist gået i stykker.
 
 
  Tjah det er jo bare med at nyde at vejret er fint. Det er koldt i skyggen, så det gælder bare om at finde en solplet.
 
 
 
Tjah så har vi spist kaktusfrugt dvs. vi var hos købmanden, som havde frugt-erne liggende. Vi vidste ikke hvad man gjorde ved dem, eller om det i det hele taget var en frugt. De kan sagtens spises ... når man har fået skrællet dem.

De er fulde af små pigge, noget som vi ikke bemærkede i første omgang, da købmanden skrællede en for os, som vi kunne smage – konsistens og smag er lidt som et granatæble, bare ikke så kraftig i smagen. Vi købte 3 stk, men opgav at skrælle dem eftersom vi alle-rede var blevet fuldstændig bepiggede.
Tunneller, broer og ødede vejstrækninger
 
startside_index