til startsiden
 


UGE 1
Røg og rumlen
på vulkanøen
Stromboli

UGE 1
Nu med grill
på stranden

UGE 1
Matera
- Gibsons
Jerusalem

UGE 1
Trullihuse i
Alberobello

UGE 1
I jordens indre,
sidste stop før
Thailland

UGE 2-6
Thailand
- på stranden
til solen går ned

 

UGE 2+3 Thailand, på stranden til
solen går ned
...
Skønt med lidt varme eller rettere sagt meget varme. Det er første gang vi er af sted lidt senere på måneden og det kan mærkes ... det er næsten for varmt.
Lad det være sagt med det samme, vi har absolut INGEN ting lavet udover at nyde varmen, solen, strandene ...

 
 
Vi startede turen med at flyve fra Rom til Bangkok og videre til Trang i Syd-thailand. Vi havde intet booket hjemmefra, så vi vidste egentlig ikke hvor vi skulle hen, bare ud til en bounty ø, og valget faldt på Koh Ngai.
   
Vi blev sejlet ud til øen i en longtailbåd, som er den mest normale form for transport på havet i Thailand. Vores første overnatning var i en bambushytte, som hurtigt fik øgenavnet Hullet. Her var ingen vinduer, men det behøvede vi heller ikke, da bambusvæggene var hul-lede som en si. Sengen var helt bestemt over sidste salgsdato. På toilettet var loftet så lavt, at man ikke kunne stå oprejst og håndvasken var blevet glemt. Vi plejer ikke at være sarte, når vi rejser i østen, men ... vi holdt ud en nat. Øen var heldigvis ikke så lille, at det var det eneste ressort. Vi gik lidt på op-dagelse og efter at have kravlet over pynten, endte vi på Koh Ngai Resort. Stedet havde det vi kunne lide, et fint værelse (med håndvask og god seng), et menukort med mere end én ret, sødt personale og vigtigst af alt, en lille bounty strand med fint hvidt sand, koraller, turkis vand og en betagende udsigt. Vi blev sejlet tilbage til Hullet, hentede vores bagage, afleverede nøg-len og blev sejlet tilbage til vores nye hjem på under ½ time.
 
 
Arme Per,
han får aldrig
fred, selvom temperaturen er over 40º,
så dør man ikke af lidt motion
... siger Helle
 
 
Her er det ikke
morgenmad på sengen,
men morgenmad på bådebroen ...
det er da lige til at holde ud.
Den opmærksomme læser
har sikkert lagt mærke til
Pers og mit hår – der røg lige et
par centimeter før afrejsen ...
 
startside_index